København – Hele Danmarks Hovedstad
København er fantastisk på mange måder. Historien og middelalderbyen i centrum, vores metrosystem der gør København større og gør det lettere at komme rundt i de forskellige bydele, vores kultur og natteliv.
København er på en og samme vis lille og overkommelig – men stadig en storby. Vi har store grønne og skønne parker i København; Kongens Have, Fælledparken, Søndermarken, Kongelunden og Amager Fælled – og Frederiksberg Have hvor man kan se ind til Elefanterne i Zoologisk have. Vi har Tivoli. Vi har en moderne strandpromenade ved Amager Strand og Havnepromenaden og Havnebadet ved Islands Brygge. Tænk sig, at man kan bade i Københavns Havn. En Umulighed for bare 20 år siden.
Områder man for 10 -15 år siden aldrig rigtig havde drømt om skulle være populære – er i dag magneter for fællesskaber: fx Islands Brygge, Reffen, Nordhavnen og flere lækre områder på Nørrebro og Vesterbro.
Vi er en by i forandring.
Der vil altid være modstand imod forandring. Nogle gange fordi man er usikker på hvad forandringen vil bringe – andre gange fordi man kan lide det som det er. Der var modstand imod DR byen, imod udviklingen af Amager Strandpark og imod renoveringen af Urbanplanen. Jeg mener, at alle 3 områder i dag er væsentlig bedre end det var engang.
Jeg kan godt lide den byudvikling vi ser i København – men holder også på, at København ikke behøver at have 20% af alle danskere boende. Vi skal i stedet gøre Københavns omegn større ved at gøre den nemmere tilgængelig med bedre metroforbindelser – og så skal vi selvfølgelig også udvikle vores landområder og knytte dem tættere til Hovedstaden
Politik er mulighedernes kunst. Jeg håber, at jeg med faglighed, gode argumenter og tålmodighed, kan arbejde for et mere borgerligt København
København er en stærk økonomi og har mange befolkningsgrupper. Vi skal gå foran med at finde de gode løsninger på store samfundsudfordringer som fx manglende arbejdskraft særligt i nogle faggrupper, flere ældre om blot få år som har brug for mere pleje, unge i ensomhed og drænet af forventningspresset, unge udenfor fællesskaber og uden arbejder eller uddannelse. For høje fejlmargener i sagsbehandlingen og for dårlig behandling for grupper på handicapområdet.
Der er mange problematikker vi skal finde en løsning på. København kan og skal fordi vi har ressourcerne – og vi skal gøre det i samarbejde med foreninger, videnscentre og store organisationer samt vi skal lære af og lære fra os i samarbejde med kommuner på tværs af landet